Elisabeths læserbrev i Frederikssund Avis 22. april

http://frederikssund.lokalavisen.dk/sprogcenterlaerere-ogsaa-lockoutet-/20130420/laeserbreve/704209909/1255

http://www.sn.dk/Frederikssund/Sprogcenterlaerere-er-bekymrede-for-deres-kursister/artikel/267295

Ullas og Nicolas læserbrev, bragt i Information

Lockouten og sprogcentrene

Som lockoutede sprogcenterlærere er vi kede af det på vegne af de mange kursister, der plejer at få danskundervisning af os. Mange af dem skal til eksamen til maj.

Vi er desuden kede af den annoncekampagne, som KL bruger skatteydernes penge på, og hvori der nedladende tales om ”16 timer om ugen.” KL forvrænger den virkelighed, som såvel folkeskolelærere som vi andre lever i. Vi vil derfor gøre opmærksom på, at vi underviser 24 lektioner om ugen. Disse lektioner ligger både dag og aften, og hertil kommer adskillige mellemtimer, ugentlige teammøder, pædagogiske møder, kontakt med kursister udenfor undervisningstiden m.m.

Den resterende tid er så til den - efterhånden forkætrede - forberedelse.  I vores specielle gren af undervisningssektoren består en klasse af mennesker med vidt forskellige modersmål, baggrunde samt meget forskellige dansk-niveauer. Blot at lire sidste års pensum af er ikke en mulighed.

Ikke desto mindre har vi gerne villet forhandle om ændringer, men har mødt det ultimative krav fra KL: Ophør af enhver kollektiv arbejdstidsaftale – eller lockout. Målet fra KLs side er en situation, hvor hver lærer forhandler sin arbejdstid alene. Man må håbe, at den enkelte er god til at argumentere. Eller har penge i banken. Vi ønsker ikke det samme for nogen anden faggruppe.

Ulla Graumann

Nicola Macdonald

Sprogcenter Nordsjælland

Sprogcenterlærere også lockoutet - Hvorfor har vi brug for forberedelsestid?

Hvad laver en dansklærer på et sprogcenter egentlig?

I disse uger er lærerne på de kommunale sprogcentre lockoutede, og kursisterne er sendt hjem. På Løgismose 2 ud mod Kocksvej ligger Frederikssund-afdelingen af Sprogcenter Nordsjælland, hvor ca. 120 voksne udlændinge fra Egedal og Frederikssund kommuner lige nu ikke har mulighed for at komme og lære dansk. Men til hverdag summer sprogskolen af liv og engagement, når voksne udlændinge lærer det danske sprog og den danske kultur – nogle af dem går i skole for første gang i deres liv.   

”Nå, hvilket sprog underviser du så på?” Det er det spørgsmål jeg oftest møder, når jeg fortæller folk at jeg arbejder som dansklærer for voksne udlændinge på et sprogcenter.

Og de undrer sig, når de hører at svaret er: ”Dansk”.

”Jamen hvordan forklarer du dem det så?”

Realiteten er, at kursisterne kommer fra mange forskellige sproglige baggrunde, og at vi skal lære dem dansk, hvad enten de taler engelsk eller vi tilfældigvis kan deres modersmål eller (som tilfældet oftest er), at vores eneste fællessprog er dansk, selvom kursisterne først skal til at lære det.

Vi ved ikke så meget om hinandens arbejde. Det er svært at forestille sig, hvad de får dagen til at gå med på alle de andre arbejdspladser.

Hvad laver f.eks. en dansklærer på et sprogcenter egentlig?

Og hvorfor har hun eller han, udover tiden i klassen med kursisterne, brug for tid til forberedelse, koordinering og administrative opgaver?

På Sprogcenter Nordsjælland i Frederikssund hvor jeg arbejder, er der p.t. kursister fra 33 lande fra alle kontinenter. Deres sproglige baggrund gør, at de har vidt forskellige udfordringer. For eksempel udtalen af det danske sprog, som er svær for alle, men for mange asiater er ekstremt vanskelig, grammatik, alfabetet og tegnsætning.  Kursisternes aldersspredning er mellem 18 og 70 år. Nogle er flygtet hertil, nogle er gift med en dansker og andre er her i landet for at arbejde. Nogle har aldrig gået i skole hjemmefra, f.eks. en del afghanske kvinder, som nu lærer at skrive og læse samtidig med at de lærer dansk. Andre har en universitetsuddannelse fra deres hjemland. Kursisterne mål med at lære dansk kan være at tale med deres naboer og forstå breve fra deres børns skole eller at forberede en danskprøve som er adgangsgivende til uddannelse, arbejde, opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Alle disse forskellige kursister fordeles i klasser. En klasse er aldrig homogen. Der er løbende indtag, hvilket betyder, at der helt tiden kan komme nye kursister ind i klasserne. En del forlader også klassen igen, måske fordi de har fået arbejde, flytter, går på barsel eller deltager i et specielt kursus på en anden skole.

Når man underviser en klasse, kan man ikke følge et fast forløb og køre efter ”næste side i bogen”, for holdene ændrer sig løbende.  Det er heller ikke alle i klassen, som kan nås på samme måde. Det er nødvendigt at planlægge ud fra den variation af kursister, der er i klassen på et givent tidspunkt. Ofte må man planlægge parallelle forløb for forskellige kursister i samme klasse.

Jeg har arbejdet med at undervise voksne udlændinge i 14 år.  I den tid har jeg lært meget, er blevet stadig mere erfaren og har fået flere og flere strenge at spille på som underviser. Men det har aldrig i hele den periode været sådan, at jeg kunne tage et vellykket forløb og genbruge det direkte i den næste klasse.

Forskellig indlæringshastighed og det konstante flow af kursister betyder at lærergruppen jævnligt må omprioritere lærerkræfterne og ændre sammensætningen af kursister i klasserne.

Med en fuldtidsstilling underviser vi i 24 lektioner om ugen. Der er undervisning dag og aften, om lørdagen og e-learning over internettet. Den øvrige tid bruges på planlægning og koordinering med kollegaer og leder, forberedelse og evaluering af undervisning, pædagogisk udviklingsarbejde, administrativt arbejde, bl.a. kontakt med sagsbehandlerne i kommunerne, samtaler med enkelte kursister, samtaler med kursisters ægtefæller, retning af hjemmearbejde, kommunikation med kursister gennem blogs, sms eller sociale medier.

Mine kollegaer og jeg kæmper konstant for at få forberedelsestiden til at slå til. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver, hvis denne tid bliver yderligere beskåret. 

 

Elisabeth Kobæk Lind Witt

Underviser på Sprogcenter Nordsjælland afdeling Frederikssund

Indvandrere og flygtninge er også ramt af lock out

Pressemeddelelse fra sprogcenterlærerne i Frederikssund:

Indvandrere og flygtninge er også ramt af lock out

Kommunernes Landsforening har lockoutet folkeskolelærerne og staten har sendt friskolelærerne hjem. Det har konsekvenser for rigtig mange børn, unge og deres familier og derfor læser og hører vi selvfølgelig meget om det i denne tid. Men også en række undervisningssteder for voksne er ramte af lockouten, blandt andet sprogcentrene, hvor voksne flygtninge og indvandrere bliver undervist i det danske sprog og i dansk kultur.

I Frederikssund finder dette sted på den afdeling af Sprogcenter Nordsjælland, der ligger på Løgismose 2 ved Kocksvej. Her deltager ca. 100 dagkursister og omkring 50 aftenkursister i danskundervisning på meget forskellige niveauer. Lockouten af sprogcenter-lærerne betyder blandt andet, at 26 kursister får afbrudt deres undervisning lige før de skal til de vigtige afsluttende danskprøver i maj måned.

Lærerne på sprogcentret i Frederikssund deltog i de lokale folkeskolelæreres stjernedemonstration i mandags for sammen med de andre lærere at vise deres bekymring for konsekvenserne af den fortsatte lockout.

Lockouten og sprogcentrene - læserbrev fra Ulla Graumann og Nicola Macdonald

Lockouten og sprogcentrene

Det er ikke kun folkeskolerne, men også alle landets kommunale sprogcentre, som i disse uger er lockoutede af KL.

Som lærere på Sprogcenter Nordsjælland – med afdelinger i Hillerød, Helsingør, Frederikssund og Frederiksværk - er vi kede af det på vegne af de mange kursister, der dag og aften plejer at få danskundervisning af os, men nu møder en lukket dør. Mange af dem skal til eksamen til maj.

Vi er desuden kede af den annoncekampagne, som KL bruger skatteydernes penge på, og hvori der nedladende tales om ”16 timer om ugen.” Vi mener, at KL forvrænger den virkelighed, som såvel folkeskolelærere som vi andre lever i. Udsat for KLs angreb på vores daglige virke vil vi derfor gerne kort gøre opmærksom på, at vi underviser 24 lektioner om ugen. Disse lektioner ligger spredt ud over alle døgnets timer, da flertallet af sprogcenterlærere underviser to aftener om ugen, og ofte med mellemtimer imellem. Hertil kommer ugentlige teammøder, pædagogiske møder, kontakt med kursister udenfor undervisningstiden m.m.

Den resterende tid er så til den - efterhånden forkætrede - forberedelse. Vi tror, de fleste mennesker kan forstå, at forberedelse er nødvendig, når man som lærer skal stå overfor en klasse. I vores specielle gren af undervisningssektoren drejer det sig eksempelvis om mennesker med vidt forskellige modersmål, vidt forskellige baggrunde samt ofte – eftersom sprogcentrenes økonomi i de senere år konstant er blevet presset – meget forskellige dansk-niveauer i én og samme klasse. Hvis man tror, at undervisning af en sådan gruppe blot er at stille sig op foran tavlen og lire sidste års pensum af, tror man fejl.

Alle de lærere, som KL har lockoutet, har ikke fået løn siden den 1. april. Til gengæld kan vi låne til huslejen af vores respektive fagforeninger. De penge skal selvfølgelig betales tilbage. Målet fra KLs side er en situation, hvor enhver kollektiv arbejdstidsaftale er ophævet, og hver lærer forhandler sin arbejdstid alene med sin leder. Man må håbe, at den enkelte er god til at argumentere. Eller har penge i banken. Vi ønsker ikke det samme for nogen anden faggruppe.

Ulla Graumann

Nicola Macdonald

Sprogcenter Nordsjælland

Læserbrev til Politiken - som de ikke optog!

Dette læserbrev sendte jeg til Politiken lørdag den 6. april efter samme dag at have læst den faste klummeskriver Malene Lai Rabens indlæg om lærernes arbejdstid. Læserbrevet blev ikke optaget. Min tillid til Malene Lai Rabens skriverier led et knæk, da jeg læste noget jeg selv ved noget om. Og dermed også min tillid til Politikens debatredaktion.  Hvor er det dog let at sidde ved et skrivebord og kloge sig på noget, man i bund og grund ikke ved noget om.      

Lærerne arbejder ligesom andre vidensarbejdere

Malene Lai Raben skriver i ”Ugens citat” lørdag den 6. april, at ”Stort set alle andre mennesker, der beskæftiger sig med vidensarbejde og ledelse arbejder på en helt anden måde end lærerne”.

Jeg er 54 år og var 26, da jeg var færdiguddannet journalist, og i alle mine arbejdsår siden har jeg arbejdet som vidensarbejder. De første mange år som journalist og de sidste syv år som lærer, fire år i folkeskolen og tre år på et sprogcenter, hvor vi underviser indvandrere og flygtninge i dansk sprog og kultur.

I alle disse år som journalist og i de syv år som lærer har jeg arbejdet på den måde, som Malene Lai Raben beskriver:

”De har typisk ingen øverste arbejdstid, de tilrettelægger selv deres opgaver inden for rammerne af den opgavebeskrivelse, som fremgår af deres ansættelseskontrakt. De afstemmer løbende arbejdsbyrden og forventninger til deres indsats med deres nærmeste foresatte. De har først fri, når de er færdige”.  Og senere i Malene Lai Rabens tekst: ”Overarbejde er typisk indregnet i lønnen og der ydes ikke diverse genetillæg. Nogle gange vil man hellere tage et møde en torsdag aften og så til gengæld smutte tidligt en fredag. Det blander ledelsen sig ikke i, så længe opgaven bliver løst tilfredsstillende”.

Præcis sådan er mine og mine lærerkollegers arbejdsvilkår. Den største forskel på et job som eksempelvis journalistjobbet og lærerjobbet er, at jeg ikke kan sidde torsdag aften og lave mit arbejde færdigt og så gå tidligt eller afspadsere fredag, for fredag kommer et hold kursister og får undervisning i 6 lektioner. Jeg har også kolleger, som har indregnet nogle tidsmæssige og lønmæssige fordele i deres faste aftenlektioner, hvilket jeg er dybt taknemmelig for, for på den måde er det lettere at få nogle til positivt at byde ind med undervisningstimer to faste aftener uge efter uge.  

Jeg er som vidensarbejder gennem et efterhånden langt arbejdsliv forvirret på et højere plan, for lærerne arbejder jo netop på denne meget fleksible måde, som Malene Lei Raben beskriver, men nu ønsker KL og staten, som jeg hører det, at ændre denne måde til, til at lærerne skal møde på skolen på faste tidspunkter og gå derfra på faste tidspunkter. Jeg tror, at det vil give en dårligere opgaveløsning men samtidig kunne det måske blive til en sand velsignelse for mange lærere og ikke mindst deres familier.

Sprogcenter-lærer Birgitte Lolck, Gefionvej 45, Frederikssund.