Sprogcenterlærere også lockoutet - Hvorfor har vi brug for forberedelsestid?

Hvad laver en dansklærer på et sprogcenter egentlig?

I disse uger er lærerne på de kommunale sprogcentre lockoutede, og kursisterne er sendt hjem. På Løgismose 2 ud mod Kocksvej ligger Frederikssund-afdelingen af Sprogcenter Nordsjælland, hvor ca. 120 voksne udlændinge fra Egedal og Frederikssund kommuner lige nu ikke har mulighed for at komme og lære dansk. Men til hverdag summer sprogskolen af liv og engagement, når voksne udlændinge lærer det danske sprog og den danske kultur – nogle af dem går i skole for første gang i deres liv.   

”Nå, hvilket sprog underviser du så på?” Det er det spørgsmål jeg oftest møder, når jeg fortæller folk at jeg arbejder som dansklærer for voksne udlændinge på et sprogcenter.

Og de undrer sig, når de hører at svaret er: ”Dansk”.

”Jamen hvordan forklarer du dem det så?”

Realiteten er, at kursisterne kommer fra mange forskellige sproglige baggrunde, og at vi skal lære dem dansk, hvad enten de taler engelsk eller vi tilfældigvis kan deres modersmål eller (som tilfældet oftest er), at vores eneste fællessprog er dansk, selvom kursisterne først skal til at lære det.

Vi ved ikke så meget om hinandens arbejde. Det er svært at forestille sig, hvad de får dagen til at gå med på alle de andre arbejdspladser.

Hvad laver f.eks. en dansklærer på et sprogcenter egentlig?

Og hvorfor har hun eller han, udover tiden i klassen med kursisterne, brug for tid til forberedelse, koordinering og administrative opgaver?

På Sprogcenter Nordsjælland i Frederikssund hvor jeg arbejder, er der p.t. kursister fra 33 lande fra alle kontinenter. Deres sproglige baggrund gør, at de har vidt forskellige udfordringer. For eksempel udtalen af det danske sprog, som er svær for alle, men for mange asiater er ekstremt vanskelig, grammatik, alfabetet og tegnsætning.  Kursisternes aldersspredning er mellem 18 og 70 år. Nogle er flygtet hertil, nogle er gift med en dansker og andre er her i landet for at arbejde. Nogle har aldrig gået i skole hjemmefra, f.eks. en del afghanske kvinder, som nu lærer at skrive og læse samtidig med at de lærer dansk. Andre har en universitetsuddannelse fra deres hjemland. Kursisterne mål med at lære dansk kan være at tale med deres naboer og forstå breve fra deres børns skole eller at forberede en danskprøve som er adgangsgivende til uddannelse, arbejde, opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Alle disse forskellige kursister fordeles i klasser. En klasse er aldrig homogen. Der er løbende indtag, hvilket betyder, at der helt tiden kan komme nye kursister ind i klasserne. En del forlader også klassen igen, måske fordi de har fået arbejde, flytter, går på barsel eller deltager i et specielt kursus på en anden skole.

Når man underviser en klasse, kan man ikke følge et fast forløb og køre efter ”næste side i bogen”, for holdene ændrer sig løbende.  Det er heller ikke alle i klassen, som kan nås på samme måde. Det er nødvendigt at planlægge ud fra den variation af kursister, der er i klassen på et givent tidspunkt. Ofte må man planlægge parallelle forløb for forskellige kursister i samme klasse.

Jeg har arbejdet med at undervise voksne udlændinge i 14 år.  I den tid har jeg lært meget, er blevet stadig mere erfaren og har fået flere og flere strenge at spille på som underviser. Men det har aldrig i hele den periode været sådan, at jeg kunne tage et vellykket forløb og genbruge det direkte i den næste klasse.

Forskellig indlæringshastighed og det konstante flow af kursister betyder at lærergruppen jævnligt må omprioritere lærerkræfterne og ændre sammensætningen af kursister i klasserne.

Med en fuldtidsstilling underviser vi i 24 lektioner om ugen. Der er undervisning dag og aften, om lørdagen og e-learning over internettet. Den øvrige tid bruges på planlægning og koordinering med kollegaer og leder, forberedelse og evaluering af undervisning, pædagogisk udviklingsarbejde, administrativt arbejde, bl.a. kontakt med sagsbehandlerne i kommunerne, samtaler med enkelte kursister, samtaler med kursisters ægtefæller, retning af hjemmearbejde, kommunikation med kursister gennem blogs, sms eller sociale medier.

Mine kollegaer og jeg kæmper konstant for at få forberedelsestiden til at slå til. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver, hvis denne tid bliver yderligere beskåret. 

 

Elisabeth Kobæk Lind Witt

Underviser på Sprogcenter Nordsjælland afdeling Frederikssund