Baggrundsfakta om arbejdet som lærer

Baggrundsfakta om arbejdet som lærer

på Sprogcenter Nordsjælland i Frederikssund

 

Af Elisabeth Lind Witt, sprogcenter-lærer

Undervisning i dansk på dansk

”Nå, hvilket sprog underviser du så på?” Det er det spørgsmål jeg oftest møder, når jeg fortæller folk at jeg arbejder som dansklærer for voksne udlændinge på et sprogcenter.

Og de undrer sig, når de hører at svaret er: ”Dansk”.

”Jamen hvordan forklarer du dem det så?”

Men realiteten er at kursisterne kommer fra mange forskellige sproglige baggrunde, og at vi skal lære dem dansk hvad enten de taler engelsk eller vi tilfældigvis kan deres modersmål eller (som tilfældet oftest er) at vores eneste fællessprog er dansk,

selvom kursisterne først skal til at lære det.

Hvorfor har vi brug for forberedelsestid?

Vi ved ikke så meget om hinandens arbejde. Det er svært at forestille sig hvad de får dagen til at gå med på alle de andre arbejdspladser.

Hvad laver f.eks. en dansklærer på et sprogcenter egentlig?

Og hvorfor har han/hun, udover tiden i klassen med kursisterne, brug for tid til forberedelse, koordinering og administrative opgaver?

Kursister på sprogcentret i Frederikssund

Lande:  På vores afdeling i Frederikssund har vi kursister fra: Syrien, Filippinerne, Thailand, Afghanistan, Polen, England, USA, Canada, Letland, Litauen, Tyrkiet, Japan, Nepal, Somalia, Norge, Tyskland, Portugal, Grækenland, Finland, Iran, Irak, Bulgarien, Kina, Rusland, Congo, Kenya, Estland, Ungarn. Tjetjenien, Peru, Brasilien, Spanien

Sprogbaggrund: Kursisterne har vidt forskellige udgangspunkter og dermed forskellige udfordringer m.h.t. udtale (f.eks. asiater), grammatik (f.eks. tyrkere), det latinske alfabet (f.eks. arabere),

Lærerne kan ikke alle disse sprog – vi underviser på dansk.  Nogle kursister kan engelsk, hvilket kan lette forklaringer. Andre kan ikke. Mange dansklærere kan andre sprog, fordi det ofte er mennesker som har rejst meget eller har anden kontakt til udlandet. Somme tider passer det med et sprog som nogle af kursisterne kan. Dette kan være en hjælp, men ikke noget man kan gå ud fra, og ikke noget der gælder en hel klasse.

Aldersspredning fra 18-70 år. De fleste er i aldersgruppen 20-50.   En del har børn.

Hvorfor er kursisterne i Danmark?

·        Flygtninge, som desværre ofte kan være psykisk påvirket  i nogen grad. Dette har betydning for hukommelsen og indlæringen. Nogle har arbejde. De fleste er i en sprogpraktik/aktivering ved siden af skolen.

·        Personer gift med danskere – fra mange forskellige lande og baggrunde. Mest kvinder men også mænd. Nogle har arbejde, nogle har ikke.

·        Folk som er kommet for at arbejde. De går ofte på aftenhold. Mange har hårde fysiske jobs (rengøring, dyrepasning, håndværkere). Mange er trætte når de kommer i skole om aftenen.  Vil typisk rigtigt gerne lære dansk, men har tit ikke meget energi efter en lang arbejdsdag. En del arbejder tidligt om morgenen og/eller sent om aftenen.

·        Au pair piger og en enkelt au pair dreng

Tid i Danmark

Mange kursister  er kommet til landet indenfor under et år. Nogle har været her længe (10-15 år), og tager danskundervisning som en del af en aktivering. Den seneste tid er der kommet flere af den sidste gruppe p.g.a. krise og arbejdsløshed (de har tidligere været i arbejde).

Uddannelsesbaggrund

Kursisterne visiteres til 3 parallelle forløb (danskuddannelse 1 for analfabeter (som lærer at skrive samtidig med at de lærer at tale dansk), danskuddannelse 2 for folk med grundskoleforløb og danskuddannelse 3 for højtuddannede). Selvfølgelig forekommer alle mulige mellemformer, så der kan godt være stor forskel på hvor mange års skolegang man har bag sig på f.eks. danskuddannelse 2. Somme tider kan man først være sikker på den rette indplacering på niveau efter nogen tids undervisning.

Mål med at lære dansk

Der kan være mange mål: F.eks: et ønske om at kunne tale med sine naboer eller kollegaer, bedre mulighed for at få job, afgangsbevis til brug for at søge ind på en uddannelse eller søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Indlæringshastighed varierer af alle de ovennævnte grunde. Endvidere er der nogle som tidligere har lært fremmedsprog, hvilket gør det nemmere at lære et til. For andre er det den første gang de skal lære et nyt sprog. Der er også forskel på hvilket talent man har for at lære.

Klasserne

Alle disse forskellige kursister fordeles i klasser. En klasse er aldrig homogen.

Vores afdeling er lille, og derfor er der ikke mulighed for at alle niveauer har deres egen klasse. Selv de klasser, hvor alle er på samme modul (hver danskuddannelse er inddelt i 6 moduler) kan der være stor forskel på kursisterne.

På skolen er der løbende indtag. Det betyder at der helt tiden kan komme nye kursister ind i klasserne

Kursister går også jævnligt ud igen (f.eks. hvis de har fået arbejde) er væk i en periode (rejser, barselsorlov) eller flytter fra dag- til aftenhold eller omvendt p.g.a. arbejde.

Når man underviser en klasse, kan man ikke følge et fast forløb (f.eks. ”næste side i bogen”), da holdene hele tiden ændrer sig. Det kommer nye kursister, nogle holder op, nogle lærer meget hurtigere end flertallet, andre kommer næsten ingen vegne med at lære (f.eks. p.g.a. psykiske problemer eller træthed p.g.a. arbejde).

Det er heller ikke alle i klassen som nås på samme måde. Det er nødvendigt at planlægge ud fra den variation af kursister der er i klassen på et givent tidspunkt. Ofte må man planlægge parallelle forløb for forskellige kursister i samme klasse. Det samme materiale skal bearbejdes på forskellige måder til forskellige former for læring.

Lærergruppen må jævnligt omprioritere lærerkræfterne og ændre sammensætningen af kursister i klasserne, så kursistgruppen samlet tilbydes den bedst mulige undervisning.

Modultest og afsluttende prøver

En danskuddannelse er inddelt i 6 moduler. Mellem hvert modul skal kursisterne bestå en test som består af lytning, læsning, skrivning og tale. Det sidste modul afsluttes med en prøve. Test og prøver kommer fra Undervisningsministeriet. Testen kan tages en gang om måneden, mens de afsluttende prøver afholdes 2 gange om året.

En kursist går til test når læreren vurderer at han/hun er klar til at bestå den. En klasse går oftest ikke til test samtidig.

Læreren skal vurderer løbende hvornår hver enkelt kursist er klar til at gå til test. Efter testen afholdes evaluerende samtale med hver enkelt.

Sprogcentrets økonomi er afhængig af antal beståede modultest pr. kursist.

Undervisningen

Undervisningen på sprogcentret tager udgangspunkt testmålene, som er en måde at måle kursistens progression. Men der er også mange andre parametre lærerne skal tage højde for i undervisningen:

Hverdag

Sprogundervisningen tager også udgangspunkt i de forskellige mål og kontaktflader som de enkelte kursister har (arbejde/praktik – smalltalk, uskrevne regler, naboer, børnehave, skole, læge.)  Man lærer lettere, når man arbejder med noget man har brug for og som derfor giver mening for én. Det er derfor vigtigt at læreren finder ud af hvad der er vigtigt for den enkelte kursist at lære på ethvert givent tidspunkt.

Sprogligt

Sprogligt gælder det også at læreren forsøger at møde den enkelte kursist lige der hvor han/hun er. Man lærer bedst det man lige har fokus på. For nogle kan det være vigtigt lige nu at udtale ”Skibby” eller ”Ølstykke” korrekt, så danskere forstår hvor de bor. For andre (eller på andre tidspunkter) kan det være brugen af datid eller hvordan man taler med de andre forældre i børnehaven, der er i fokus.

Avisartikler og film

Livet og hverdagen i Danmark skal kursisterne vide noget om. De skal også lære sprog til at forstå f.eks. mediedebatten. Nyheder fra aviser og andre medier inddrages derfor i undervisningen. Ofte skal sproget bearbejdes så det svarer til kursisternes niveau. Inputtet fra medier bliver også omdannet til sproglige opgaver af læreren.

Breve

Nogle gange tager en kursist et brev med de har modtaget fra f.eks. en offentlig myndighed. De er svære at forstå for alle kursister, og en kærkommen mulighed for læreren til at omdanne brevet til undervisningsmateriale som kan bruges i klassen.  Måske kan man nå at planlægge det i en pause – ellers måske til undervisningen næste dag.

Bøger

Der findes også forskelligt undervisningsmateriale som er henvendt til udlændinge i gang med at lære dansk. Ingen bog dækker dog præcist det behov de konkrete kursister har. Læreren vurderer derfor hele tiden hvad der kan bruges fra hvilke bøger i den givne situation, hvordan indholdet evt. skal bearbejdes for at passe til nogle kursister og hvilke dele andre kursister eventuelt kan lave alene eller som hjemmearbejde.

Internettet

Blogs, film og tv på nettet, gratis programmer som kan bruges til undervisning, brug af kursisternes egne mobiltelefoner til f.eks. at optage lydklip eller film. Alle er det oplagte og nødvendige bestanddele i moderne undervisning. Det kræver dog en del planlægning og eksperimenteren fra lærerens side, hvor man samtidig hele tiden holder de pædagogiske mål i fokus.

Ud af huset

Besøg på arbejdspladser, museer, fritidstilbud er ting som giver både faktuel og sproglig viden til kursisterne. Det kræver grundig planlægning, forberedelse og efterbearbejdning at få et ordentligt sprogligt udbytte af besøg ud af huset.

Erfaringer fra andre skolesystemer

Vores undervisning skal forberede kursisterne på det danske uddannelsessystem og give dem forståelse for den skole de der har børn møder.  Det indebærer bl.a. gruppearbejde og moderne undervisningsformer som f.eks. cooperative learning. Mange af vores kursister kommer fra et mere rigidt skolesystem end de danske med udenadslære og ofte med frygt for læreren.  En del af undervisningen på sprogcentret  består i at træne til og undervise  i det danske undervisningssystem, der kræver en høj grad af ansvar og selvstændighed.

Aften/lørdag

Der er undervisning på sprogcentrene både om aftenen, om lørdagen og fjernundervisning over internettet. Mange kursister arbejder, og de skal have mulighed for at blive undervist på de tidspunkter der passer i forhold til deres arbejde.

Hvordan fordeles lærernes arbejdstid?

En fuldtidsstilling svarer til 24 timer i klassen foran kursisterne.

Herudover er der:

·        Planlægning og koordinering med kollegaer og leder.

·        Forberedelse og evaluering af undervisning.

·        Pædagogisk udviklingsarbejde

·        Administrativt arbejde (bl.a. kontakt med kommune og interne administrative praksiser).

·        Samtaler med enkelte kursister

·        Samtaler med kursisters ægtefæller

·        Retning af hjemmearbejde

·        Kommunikation med kursister gennem blogs, sms og facebook.

Nogle (få) lærere har færre undervisningstimer fordi de har andre opgaver, f.eks:

·        Vejledning (visitation).

·        Planlægning af praktikker

·        Planlægning af særlige projekter og forløb.

Arbejdstidsaftale

Den nuværende arbejdstidsaftale giver mulighed for kompensation ved:

-         Aftenarbejde

-         Delt tjeneste (f.eks. når man den samme dag arbejder fra kl. 8.30 – 14.00 og så igen fra kl. 17.30 – 20.00)

-         Lørdagsarbejde

-         Arbejde på fysiske arbejdspladser på samme dag (f.eks. undervisning  udenfor skolen i virksomheder). *)

Den sikrer også et minimum af tid til forberedelse.

*)  kompensation for delt tjeneste og ud af huset består af et engangsbeløb på ca. 50 kr. Ikke pr time men pr gang. Ligeledes består kompensationen på aften af de samme 50 kr. her dog pr time. Men så har man også ventet næsten 4 timer på næste undervisningsforløb. På aften er der også en mindre forhøjelse af forberedelsesfaktoren.