Fra retsbygning til sprogskole
Sprogskolen i Frederikssund er en afdeling af Sprogcenter Nordsjælland, som har skoler i Hillerød, Helsingør, Frederikssund og Frederiksværk.
I Frederikssund ligger sprogskolen i Løgismose 2 med front ud mod Kocksvej i de bygninger, som tidligere rummede Handelsskole og i nogle dramatiske måneder i 1999 var omdannet til Østre Landsret, mens retssagen mod den svenske storforbryder Clark Olufsson blev afviklet. Dengang summede det med helikoptere og pansrede politibiler omkring Løgismose 2, men efter at Olufsson havde fået sin dom på 14 års fængsel for narkosmugling blev bygningerne i nogle år brugt af politiet til fredeligere administrative formål.
I dag ligger der to skoler i bygningerne på Løgismose 2 ved siden af Frederikssunds Kraftvarmeværk: Der private skole for børn: ”Den Visionære Skole”, i stueetagen og sprogcenter på første sal og i et par lokaler i stuen. Kursisterne i sprogcentret er indvandrere og flygtninge, og de kommer fra hele verden. I disse år kommer der på grund af krigene i Afghanistan og Syrien mange flygtninge herfra, men de fleste kursister er mennesker, som er flyttet til Danmark for at arbejde eller fordi de har giftet sig med en dansker.
Målet er, at kursisterne skal lære det svære danske sprog og en grundlæggende forståelse af dansk kultur indenfor de tre år, der maksimalt er til rådighed for den gratis undervisning.
En kursist kan få dag-undervisning tre gange om ugen i 15 timer eller aftenundervisning to gange om ugen i seks timer, hvis hun eller han arbejder om dagen. Nogle af kursisterne har mulighed for at deltage i mere specielle kurser på sprogcentrets hovedafdeling i Hillerød. Der er ca. ialt 120 dag- og aftenkursister på sprogcentrets afdeling i Frederikssund.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar