Mit liv som sprogcenterlærer

Mit liv som sprogcenter-lærer

Af sprogcenterlærer Elisabeth Lind Witt, Frederikssund:

Jeg har arbejdet i 14 år som danskunderviser for voksne udlændinge.  I den periode har jeg lært meget, er blevet stadig mere erfaren og har fået flere og flere strenge at spille på som underviser.

Det har dog aldrig i den periode været sådan, at jeg kunne tage et vellykket forløb og bare kopiere det i den næste klasse.

Så mange ting forandrer sig hele tiden i kursistsammensætningen at det ikke kan lade sig gøre. Også krav og regler fra henholdsvis integrationsministeriet og undervisningsministeriet har skiftet en del i perioden.

Jeg har arbejdet på Frederikssund-afdelingen af Sprogcenter Nordsjælland i 3 år. Jeg bor i Frederikssund, så det er dejligt at arbejde tæt på og udnytte mit lokalkendskab i undervisningen.

Undervisning på mange niveauer

Tidligere har jeg arbejdet på Ishøj Sprog- og Integrationscenter og Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter.

Jeg har haft klasser på alle niveauer og alle 3 danskuddannelser (der er tre parallelle forløb alt efter kursisternes skolebaggrund fra hjemlandet.).  Jeg har haft begyndere og eksamensklasser, analfabeter (danskuddannelse 1) og kursister som forbereder sig på Studieprøven, som kræves for at studere på et dansk universitet.  Derudover har jeg haft mere specielle opgaver så som:

·        Særlige ungdomsklasser med kursister på 15-20 år som udover dansk blev undervist i engelsk, matematik, idræt og som vi lavede lejrskoler for.

·        Klasse for traumatiserede flygtninge som lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)

·        E-learning over internettet med samtaler over Skype. Kursisterne boede mange forskellige steder, nogle i udlandet.

Mit arbejde lige nu

Lige nu har jeg et aftenhold på vores hovedafdeling i Hillerød. Der er hårdtarbejdende mennesker som er trætte efter dagens arbejde.  De er på to forskellige moduler ca. midtvejs i forløbet.  Der er forskellige sproglige ting de hver især har brug for at fokusere på. Mange af dem føler sig usikre med det mundtlige sprog, men klarer sig ok med at skrive og læse.  Andre har det lige omvendt, og et par stykker har seriøse udtaleproblemer. Den danske udtale er svær og alle udlændinge kæmper med den. Men især asiater kan have så store udfordringer med udtalen, at det er svært at forstå hvad de siger.

Særlige udfordringer

På Frederikssund-afdelingen har jeg et hold som også dækker over to moduler.  Vi har været så heldige siden 1. januar at kunne samle et hold, hvor alle har særlige udfordringer med at læse og skrive.  Det er sjældent, at der er kursister nok på samme niveau, til at en sådan luksus kan lade sig gøre.  Det er en kæmpe fordel for mig og for dem, at vi kan fokusere på netop det, og at det meste af klassen har glæde af den samme type undervisning. Det er ikke til at vide hvor længe klassen fortsætter i sin nuværende konstellation. Den evigt skiftende kursistsammensætning gør, at vi måske bliver nødt til at prioritere anderledes igen. I denne klasse er de fleste flygtninge fra mange forskellige lande. De fleste skriver normalt med et andet alfabet (f.eks. arabiske bogstaver og kyrilliske bogstaver), og en del af dem har derfor brug for at arbejde med (tilsyneladende) basale ting som punktum og brug af store og små bogstaver, noget som ikke bruges på f.eks. persisk, dari og arabisk.

Udvikling af pædagogik

for traumatiserede kursister

Jeg deltager i et pædagogisk udviklingsteam, hvor vi arbejder med hvordan man kan tilrettelægger undervisningen i klasser hvor der både er traumatiserede kursister (som typisk har problemer med hukommelsen og har andre barrierer for læring) og ”almindelige” kursister. På vores Frederikssund-afdeling er der mange flygtninge og en del som er psykisk mærket af deres oplevelser.

Jeg er en del af en ”teknologigruppe” hvor der både deltager lærere og ledere. Vi arbejder med hvordan man bedst inddrager internet, interaktive tavler, programmer o.s.v. i undervisningen og samtidig tager højde for pædagogik og indlæring.

Endelig arbejder jeg med at lave praktikaftaler mellem nogle kursister og lokale arbejdspladser i Frederikssund. Mange af kursisterne er i praktik de dage, de ikke er på skolen.

En kamp for at få tiden til at slå til 

Det er et spændende arbejde, hvor to dage aldrig er ens. Men det er også meget krævende og et arbejde som på en måde er grænseløst.

Mine kollegaer og jeg slås hele tiden med at få tiden til at slå til og give os selv lov til at stoppe med at arbejde, når vi har fri. Det er altid noget der kan gøres, planlægges og tænkes over. Nogle gange bliver man nødt til at acceptere at stoppe, selvom man føler at man godt kunne gå videre. Man bliver meget let fristet til at inddrage sin fritid for at gøre arbejdet bedre.

Den forberedelsestid der nu følger med hver undervisningstime slår for det meste ikke til, når man skal få en så kompleks arbejdsdag til at fungere. Det er en konstant kamp mellem lærerens faglige stolthed på den ene siden, og helbred, familieliv og livskvalitet på den anden.

KL’s krav kan betyde samlebåndsundervisning

- men kan vi leve med det?

Jeg frygter at det kun kan blive meget værre, hvis alle regler om arbejdstid forsvinder. Hvis/når vi får mindre tid til forberedelse, skal vi så tage endnu mere af vores fritid i brug for at kunne levere en ordentlig undervisning? Eller skal vi sluge den faglige stolthed, glemme alt hvad vi har lært på vores uddannelse og gennem års arbejde med undervisning, og køre en samlebåndsundervisning som rammer bredt og tilfældigt? Skyde med spredehagl i stedet for at sigte på målet? Jeg har ikke lyst til at blive tvunget til at tage dette valg.

Andre ting om mig

Jeg bor sammen med min familie i Græse Bakkeby, hvor jeg flyttede til fra København i 2001. Min søn går i 5. klasse og min datter går i 2. g på Frederikssund Gymnasium.  Hele familien har siden 2005 deltaget i Frederikssund Vikingespil.  At arbejde med mennesker fra andre kulturer har altid faldet mig naturligt, fordi jeg gennem min barndom har boet med min familie i bl.a. Iran, Grønland og Libyen på grund af min fars arbejde. Som studerende har jeg i perioder boet i Italien og Chile. Jeg er uddannet cand. mag i italiensk og historie og har efterfølgende taget uddannelsen som Underviser i Dansk som Andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet – en uddannelse man selv betaler for.